Læringsspil er spil designet med et læringsmål - ikke kun underholdning - for øje. De bruges i stigende grad i virksomheder, kommuner og uddannelser, når mennesker skal lære noget, der er svært at formidle gennem oplæg og slides: at lede en forandring, samarbejde om innovation eller omsætte værdier til hverdagsadfærd. I denne guide får du svar på, hvad et læringsspil egentlig er, hvorfor metoden virker, hvilke typer der findes, og hvordan I vælger det rette spil til jeres situation.

Hos Gametools har vi udviklet læringsspil og business simulationer siden 2012, og vores spil er brugt af nogle af Danmarks største virksomheder og af hovedparten af landets kommuner. Guiden her bygger på den erfaring.

Hvad er et læringsspil?

Et læringsspil er et spil, hvor spilmekanikken er designet til at skabe en bestemt læring, refleksion eller adfærdsændring hos deltagerne. Formen kan variere - brætspil, kortspil, simulationer, digitale spil - men fællesnævneren er, at deltagerne lærer ved at handle: De træffer beslutninger, mærker konsekvenserne og reflekterer over, hvad der skete.

Det adskiller læringsspil fra både almindelig undervisning og ren teambuilding. I et foredrag er deltagerne modtagere. I en teambuilding-aktivitet er målet primært den sociale oplevelse. I et læringsspil er selve spillet en model af virkeligheden - en forandringsproces, en innovationsopgave, en politisk beslutningsproces - som deltagerne kan udforske uden virkelighedens omkostninger.

Hvorfor virker læringsspil?

Der er fire grundlæggende mekanismer, som gør spil til et stærkt læringsværktøj - se forskningen bag:

• Man lærer ved at gøre. Erfaringsbaseret læring sætter sig dybere end passiv formidling. Når deltagerne selv skal prioritere, forhandle og træffe valg i spillet, arbejder de aktivt med stoffet i stedet for blot at høre om det.
• Spillet skaber et risikofrit rum. I virkeligheden er det dyrt at fejle med en forandringsproces eller en strategi. I spillet er fejl legitime - og netop derfor tør deltagerne eksperimentere. Det er i spændet mellem det trygge og det udfordrende, den vigtigste læring opstår.
• Alle deltager på lige fod. Et godt læringsspil giver leder og medarbejder, embedsmand og borger samme handlemuligheder. Det åbner samtaler, som hierarkiet normalt lukker, og bringer perspektiver frem, der ellers ikke bliver hørt.
• Spillet giver et fælles sprog. Efter et spilforløb har deltagerne fælles referencer og begreber, de kan bruge, når de står i den virkelige situation. "Det er ligesom da vi i spillet undervurderede modstanden" er en sætning, der flytter mere end en teorimodel på en slide.

Hvilke typer læringsspil findes der?

Læringsspil dækker over flere formater, som hver har deres styrker:

Brætspil og kortspil. Det fysiske møde om et bord er stadig den stærkeste ramme for dialog og engagement - især i en tid, hvor det meste andet er digitalt. Deltagerne håndterer selv brikker, kort og ressourcer, og spillepladen bliver et fælles tredje, alle kan pege på.

Business simulationer. Her spiller deltagerne en organisation gennem et forløb - for eksempel en forandringsproces eller et udviklingsprojekt - og træffer de beslutninger, der ville være dyre at fejle med i virkeligheden. Vores spil om forandringsledelse, Change Navigator, er et eksempel på denne type. Se også vores sammenligning af brætspil om forandringsledelse.

Dialogspil. Spil hvor mekanikken primært strukturerer en samtale - om værdier, kultur eller dilemmaer. Formålet er ikke at vinde, men at få alle stemmer i spil og skabe fælles refleksion.

Digitale og hybride spil. Digitale læringsspil kan skalere til mange deltagere og tilføje lag, som fysiske spil ikke kan. Hybride løsninger kombinerer det bedste fra begge verdener - den fysiske dialog og den digitale spilmekanik. Som en del af Serious Games Interactive kan vi tilføje et digitalt lag til ethvert brætspil. Læs mere om, hvornår I skal vælge det ene frem for det andet, i vores kommende guide om brætspil vs. digitale læringsspil.

Hvad kan læringsspil bruges til?

Læringsspil bruges i praksis inden for en række områder - her er de mest udbredte:

Sådan vælger I det rette læringsspil

Der er grundlæggende tre veje at gå - og valget afhænger af, hvor specifik jeres udfordring er:

Uanset hvilken vej I vælger, så start med læringsmålet, ikke med spillet: Hvad skal deltagerne kunne, forstå eller gøre anderledes bagefter? Når vi scoper et projekt, skelner vi mellem fire typer effekt:

De fleste projekter rummer flere af de fire, men det er sjældent alle på én gang - og svaret afgør både format, spiltype og forløb. Et spil, der skal flytte holdninger, ser markant anderledes ud end et spil, der skal træne færdigheder.

Sådan foregår det, når vi udvikler et læringsspil

Vælger I et tilpasset eller skræddersyet spil, følger udviklingen fem faser:

1. Scope. Vi afdækker og afgrænser projektet sammen med jer: formål, målgruppe, succeskriterier og mulige barrierer. Vi er bevidst ikke på jagt efter løsninger endnu - scope handler om at forstå opgaven så præcist, at resten af forløbet kan styres efter den.

2. Koncept. Med scopet på plads udvikler vi spilkonceptet: den bærende mekanik, spillets univers og hvordan læringsmålene omsættes til spilhandlinger.

3. Design. Konceptet foldes ud i konkret spildesign - regler, cases, materialer og visuel stil - i tæt dialog med jeres fagpersoner.

4. Produktion. Spillet produceres og testes med repræsentanter for målgruppen, så vi ved, at det virker i praksis, før det rulles ud.

5. Aflevering. I får det færdige spil sammen med det, der skal til for at bruge det - facilitatorguide, introduktion eller træning af jeres egne facilitatorer.

Sådan får I mest ud af et spilforløb

Et læringsspil er ikke bedre end den ramme, det spilles i. Tre ting gør forskellen:

• Forberedelsen. Afklar formålet med deltagerne på forhånd - et spil, der lander umotiveret i kalenderen, mødes med skepsis. Kobl spillet tydeligt til noget, organisationen faktisk står i.
• Faciliteringen. Nogle af vores spil er selvfaciliterende, andre får mest værdi med en trænet facilitator, der kan holde tempoet og gribe de vigtige øjeblikke. Vi hjælper både med at afvikle spilforløb og med at klæde jeres egne facilitatorer på.
• Debriefen. Læringen sker, når deltagerne bagefter kobler spillets forløb til deres egen virkelighed. Sæt altid tid af til struktureret refleksion: Hvad skete der i spillet? Hvorfor? Og hvad betyder det for os?

Ofte stillede spørgsmål om læringsspil

Kom i gang med læringsspil

Overvejer I at bruge læringsspil i jeres organisation? Se vores færdige spil, læs om skræddersyede løsninger - eller ring til os på +45 2020 0073, så hjælper vi jer med at finde den rette vej.

Sådan får I mest ud af et spilforløb

Et læringsspil er ikke bedre end den ramme, det spilles i. Tre ting gør forskellen:

• Forberedelsen. Afklar formålet med deltagerne på forhånd - et spil, der lander umotiveret i kalenderen, mødes med skepsis. Kobl spillet tydeligt til noget, organisationen faktisk står i.
• Faciliteringen. Nogle af vores spil er selvfaciliterende, andre får mest værdi med en trænet facilitator, der kan holde tempoet og gribe de vigtige øjeblikke. Vi hjælper både med at afvikle spilforløb og med at klæde jeres egne facilitatorer på.
• Debriefen. Læringen sker, når deltagerne bagefter kobler spillets forløb til deres egen virkelighed. Sæt altid tid af til struktureret refleksion: Hvad skete der i spillet? Hvorfor? Og hvad betyder det for os?

Ofte stillede spørgsmål om læringsspil

Kom i gang med læringsspil

Overvejer I at bruge læringsspil i jeres organisation? Se vores færdige spil, læs om skræddersyede løsninger - eller ring til os på +45 2020 0073, så hjælper vi jer med at finde den rette vej.